Det ser måske ud til at gå flydende på vandet, men stemningen bag kulisserne på Poul og Jørgens kaproningshold er højspændt: Det store løb står for døren, og et afsat medlem af holdet forsøger at sabotere dem. Som om det ikke er nok, kan Jørgen ikke holde sig fra Pouls veninde. Kæntringsfaren er dermed overhængende – men så dukker Pouls fætter Basse op.
1935
Danske film
Et besøg fra Kong Frederik d. 7. og Grevinde Danner vender bunden i vejret på forholdene på herregården Stensskov. Kongen vil undersøge områdets fortidsfund, men hans kone er ikke populær blandt adlen. Det bliver derfor pålagt husjomfruen Lise at agere frue i huset - med forviklinger og forelskelser til følge.
1940
Kvindedag
I en by uden kriminalitet læser den fattige og sultende Felix, at der serveres gåsesteg til jul i fængslet. Det lykkes ham med megen møje at komme bag tremmer – desværre er der så få kriminelle, at kommunen vil spare fængslet væk. Felix og politiinspektøren udtænker derfor en plan, der skal bevare fængslet og redde julen for fange nr. 1.
De danske medier er fulde af historier om den forsvundne, amerikanske pige Connie. Kranføreren Basse og hans ven Larsen følger levende med, ikke mindst på grund af den forjættede dusør. Mulighederne for at indkassere den er dog små, indtil Basses søster fra Amerika kommer på besøg med en overraskelse i kufferten.