Under en øvelse kommer Knud væk fra sit kompagni. Heldigvis møder han 3 piger, som kører ham til kompagniet.
1960
Dansk filmskat
I landsbyen Karrild føder to kvinder fra meget forskellige kår hver deres datter. Den lille Betina mister sin mor ved fødslen, mens Maria vokser op hos komtessen. 17 år senere møder de to unge kvinder hinanden tilfældigt og bliver veninder. Og deres venskab bringer ny viden frem om den dag, de kom til verden.
1961
Den blinde Susanne er alene med sin far, efter at hendes mor døde under fødslen. På deres gåture beskriver han malende det lokale “hvide slot”, og Susanne fantaserer om at besøge det. En dag lykkes det, og hun møder den unge greve Walter. De bliver venner, men da en ond stedmoder kommer ind i billedet, truer det drømmen om det hvide slot.
1962
Det vækker opsigt i den lille by Fjorslev, da den unge læge Jens flytter til byen. Med sin dygtighed og flotte ydre får han hurtigt skabt sig et godt ry, især blandt byens kvinder. Mindre begejstret er den gamle læge i Fjorslev, som ser sine patienter forsvinde. Han sværger derfor at gøre sit bedste for at gøre livet surt for den nye landsbylæge.
Danske film
En vind puster ved et tilfælde til amorinerne mellem fire unge mennesker: Ud af det blå mødes Per og Marianne og kort efter Henrik og Birte. Men deres forældre har hemmeligheder i bagagen med Pers mors hotel som omdrejningspunkt, der truer med at ødelægge alt. Og så må de unge selv tage affære.
1958
Valentinsdag
Hvad gør de to fiffige jurastuderende Charles og Peter, når de mangler en anstandsdame for at komme tæt på deres udkårne? Klæder deres studiekammerat Ditlev ud som Charles’ tante fra Brasilien, selvfølgelig. Men hvad sker der, når Ditlev spiller rollen så overbevisende, at han charmerer alle og endda fordrejer aldrende mandfolkehoveder?
1959
Der bliver vendt op og ned på høj og lav, når den tidligere typograf og nu frie fugl Don Olsen kommer til byen Middelkøbing.
1964
Baseret på en bog
I militæret mødes unge mænd af forskellige støbninger og fra forskellige samfundsgrupper. Musikeren, landmanden, skolelæreren med flere må alle vænne sig til militærlivet og den skrappe oversergent Vældegaards befalinger. Heldigvis er de nye soldaterkammerater opfindsomme, så livet på kasernen bliver ikke en ren stroppetur.
Da Ras vender retur fra jægerkorpset til sin tidligere kaserne, finder han alt ved det gamle: Oversergent Vældegaard spiller stadig med stemmemusklerne over for de tidligere rekrutter, som giver igen med konstante drillerier. På orlov kommer soldaterkammeraterne dog for alvor på afveje og tager blandt andet en tur tilbage til 1864.
Soldaterkammeraterne er ikke længere rekrutter, men stadig underlagt oversergent Vældegaards bidske blik. Det forhindrer dem dog ikke i at lave unoder - både med de nye rekrutter, og når der er kvinder i kikkerten.
Soldaterkammeraterne beslutter sig for at holde en stor fest, inden de igen skal spænde livremmen rundt om uniformen. Festen bliver et kanon-brag - og næste dags tømmermænd bliver ikke mindre af gensynet med oversergent Vældegaard og et par andre velkendte ansigter blandt de overordnede.
Det knaser i Peter og Beatrices ægteskab, og det skyldes én ting: Peters svigtende potens. Beatrice stikker derfor af til Paris med en elsker, og det får Peters manddom til at vågne op til dåd - måske i lidt for høj grad endda.
1966
På kaptajnløjtnant Poul Adams motortorpedobåd lever søfolkene tæt. Pladsen bliver endnu mere trang, da den unge kvinde Eva ved en fejl kommer ombord, og når admiralen kommer på uventet besøg, er der for alvor sømand i knibe.
Journalisten Claudius og rigmandsdatteren Dorte bliver forelskede, men Dortes far, som er blefabrikant, har dog ikke megen fidus til den arbejdsløse Claudius. For at kunne gifte sig må det unge par derfor bevise, at de selv kan tjene til føden. Og hvad de mangler i forretningssans, kompenserer de for med kreative påfund.
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.
1963
Da taxachaufføren Ole en dag finder en stor sum penge efterladt i sin vogn, bliver han stillet over for et moralsk dilemma: Skal han beholde pengene og forsøde livet for sin kone og to børn? Eller skal han aflevere dem, selvom de hverken er efterlyst hos politiet eller taxaselskabet?
1957
August 1943. Den danske flåde har en stående ordre om ikke at lade nogen skibe falde i tyskernes hænder. Da der bliver slået alarm i Østersøen, må løjtnant Gad og resten af besætningen på minestrygeren MS 1 træffe det vanskelige valg, om de skal sænke deres skib eller forsøge en farlig færd for at nå i sikker havn i Sverige.
2. verdenskrig
Et forestående vagtskifte i en hæderkronet århusiansk virksomhed skaber intern uro: Da den unge Jacob tager til kongres i København, sender hans konkurrent Terkelsen sin sekretær afsted for at udspionere ham. Snart sætter det også Jacobs privatliv på prøve.
1968
Tre piger fra hvert sit sted i Jylland, som ikke kender hinanden, modtager det samme brev fra en advkoat: En invitation til en måneds ophold i deres afdøde mors hus. Overraskelsernes tid er dog først lige begyndt for de tre, der i løbet af opholdet kommer til at lære hinanden – og ikke mindst sandheden om deres fælles fortid – at kende.
Kvindedag
Da et medlem af det bedre århusianske borgerskab bliver truet af konkurs, iler hans to venner ham til undsætning. De udtænker et opfindsomt økonomisk svindelnummer - men tre unge mænd overhører planen, og vil straks stjæle den. Da en udbrændt journalist også roder sig ind i affæren, bliver udfaldet umuligt at forudse.
1976
På Flintegården bor den gamle Kresten afsondret fra omverdenen med sin datter Else. Rygterne på egnen hvisker om, at gården er forbandet efter Krestens brors tragiske død mange år tidligere. Den unge landmand Jesper kommer til gården efter at være blevet svigtet af sin kæreste, og på trods af Krestens hårdhed og gårdens forfaldne stand, bliver han og vinder Elses gunst. Men tragedierne er ikke færdige med at ramme Flintegården.
1956
En tragisk ulykke har gjort Anna-Marie til enke og efterladt hende med eneansvaret for døtrene Grete og Elin samt den store Højgård. Enkestanden har gjort Anna-Marie hård og bestemt, så da hun opdager, at Grete er forelsket i en af Højgårds karle, slår hun hårdt ned. Samtidig udklækker hun en plan om at afsætte Elin til sønnen på et nærliggende gods. Begge døtrene insisterer dog på selv at bestemme over deres liv - og kampen imod morens dominans truer med at ødelægge familien for altid.
Kaptajn Hammer bliver trukket ud af pensionisttilværelsen, da en skibsredder hyrer ham til at genbesøge en ø ved Afrikas kyst, hvor han tidligere er gået på grund. Han får sammensat et mandskab med den modige styrmand Karlsen i front. På slæb har de skibsredderens forkælede søn, og kursen sættes imod deres livs eventyr.
Ras og Jan er brødre og begge nyuddannede jægerpiloter. Mens Ras er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren, er Jan mere reserveret og drømmende. De får dog begge problemer i deres nye eskadrille under kaptajnen Tom, som har personlige, grunde til ikke at kunne lide Ras. Kammeratskabet kommer først i Toms eksadrille, men både Jan og Ras har på hver deres måde svært ved at finde deres plads. Med store konfrontationer til lands og i luften som følge.
Ravnekrogen er beboet af sande originaler - bl.a. en købmand uden købmandssans, en distræt opfinder med syv børn og en mislykket tryllekunstner. Til sin datters forargelse planlægger ejeren at jævne Ravnekrogen med jorden, men da den unge forfatter Henrik kommer til, får beboerne en ny allieret i kampen for at beholde deres hjem.