Klar til nye gerninger bliver tyven Mathisen løsladt fra et kortere fængselsophold. Ude i det fri får han dog den dårlige nyhed, at lederen af hans bande er død. De står nu uden nye planer og ingen til at udtænke dem. Mathisen overtaler derfor kriminalforfatteren Rodian til at flytte ind på bandens hotel. Nu kan de stjæle hans fantasifulde ideér og omdanne dem til virkelighed.
1942
Når enkefru Inger Holm - ejer af Holms Bryggerier - inviterer sine børn til sammenkomst, møder de op. Ikke mindst fordi der plejer at falde en klækkelig check af til dem hver. Denne gang bliver der dog vendt rundt på rutinerne, da Inger har en mand ved sin side, og børnenes forkælede opførsel får hende til at slå en streg i sandet.
1958
Danske film
Sus er ikke så lidt foretagsom. Udover sit arbejde som avisbud for bladet Byen træner hun til VM i brystsvømning. Anderledes passiv er hendes digterven med det sigende navn Stille. Han ønsker sig inderligt et job på Byen, men bliver kontant afvist af redaktøren med kravet “Skaf en sensation!”. Sus springer klar til at hjælpe, og vennerne turer byen rundt efter et scoop. Det går galt på et utal af måder. Lige indtil de kommer på sporet af en gruppe juveltyve.
1934
Far har ingen penge, så selvom det er blevet tid til sommerferie, er der ikke meget spænding i sigte for Lille-Per og de andre børn. Lige indtil lykkens gudinde smiler til far og Onkel Anders via en lodseddel, og hele familien kan rejse til Bornholm. Her er der sol, smil og fru Sejersen, og Per får en ny ven, mens Søs møder en filmstjerne.
1959
Dansk filmskat
På det smukke Næsbygaard sidder godsejeren forbitret tilbage: For 15 år siden stak hans eneste datter af med en italiensk mand. Da hun meldes død i en flyulykke, kommer godsejerens ukendte barnebarn, Martin, til Danmark. Det huer dog ikke godsejerens nevø, som vil arve godset, og så begynder kampen om Næsbygaard.
1964
Baseret på en bog
Under blå himmel nyder Martin livet som Næsbygaards arving og sin bedstefars øjesten. Han bliver venner med den jævnaldrende Elise, som er steddatter til smeden – en tilsyneladende religiøs og retskaffen mand. Men uvejret ulmer, for visse personer vil gå langt for at skaffe Martin af vejen.
1965
Soldaterkammeraterne beslutter sig for at holde en stor fest, inden de igen skal spænde livremmen rundt om uniformen. Festen bliver et kanon-brag - og næste dags tømmermænd bliver ikke mindre af gensynet med oversergent Vældegaard og et par andre velkendte ansigter blandt de overordnede.
1961
Godset Næsbygård rammes af ulykke, da den 17-årige Martin bliver forældreløs efter et flystyrt. Han må nu sammen med sin bedstefar sikre Næsbygårds fremtid og tager til Texas for at lære om kvægavl. Men under Martins fravær begynder en bande krybskytter at hjemsøge godsets skove.
1966
Alle i den lille nordjyske by har hjulpet familien Brasen med at åbne deres pensionat – desværre lader gæsterne vente på sig. Da de endelig kommer, er de så mange, at det er svært at følge med. Familien må tænke kreativt og utraditionelt, især da selveste generalkonsulen ankommer. Men på trods af krav og klager er der oplevelser og sommerglæder for både gæster og bysbørn.
1940
Mona og Willy tager imod Hans og Elinor til en hyggelig weekend ved vandet. Men da Hans er mere optaget af ålens vandring end Elinor, kører hun bort for at møde en gammel flamme. Willy tager derefter til “bestyrelsesmøde”, og så beslutter Mona og Hans sig for at trøste sig med hinanden – og deres nye drink, den grønne elevator.
Blandt Fyns blide beboere og gyldne marker har enken Dora hjemme på Uglegården. Hendes tre stedsønner terroriserer lokalbefolkningen og vil presse Thorup, som ejer den forgældede Mosegården, til at sælge. Thorup hidkalder derfor sin nevø Henrik, som tager kampen op imod brødrene på Uglegården - i både forretninger og kærlighed.
1967
To velhavende mænd fører en noget usædvanlig nabostrid om franske etiketter på spanske vine. De finder dog fælles fodslag, da de opdager, at deres børn Susy og Peter er midt i en spirende forelskelse til jazzens toner. Så fædrene tager alle midler i brug for at spolere kærlighedens melodi.
Valentinsdag
I en by uden kriminalitet læser den fattige og sultende Felix, at der serveres gåsesteg til jul i fængslet. Det lykkes ham med megen møje at komme bag tremmer – desværre er der så få kriminelle, at kommunen vil spare fængslet væk. Felix og politiinspektøren udtænker derfor en plan, der skal bevare fængslet og redde julen for fange nr. 1.
1935
Takket være en nærtkørende bil i en vandpyt bliver den allerede forsinket skuespillerinde Mai gennemblødt. Det skaber ringe i vandet, som leder til Mais fyring. Men da en forveksling skaber rygter om, at Mai er kommet i velhavende selskab med en skibsredder, får fløjten hos både kreditorer og teaterdirektører en anden lyd.
Musik
Martin vender hjem efter ni år i udlandet og slår sig ned hos sin søster, der driver en kro - men forandringens vinde blæser på det idylliske landsted. Mest skuffet er Martin over, at hans ungdomskæreste Martha har giftet sig med Just Hovmand, som ejer det forgældede gods Lunehøj. Martin starter en maskinstation for at hjælpe Martha og hendes mand, men dette skaber røre på egnen og roder op i gamle forhold - og snart er kampen om Lunehøjs fremtid i gang.
1962
Den jura- og evighedsstuderende Peder har kun kriminalgåder i hovedet til stor belastning for sin stakkels forlovede. Da han dumper sidste mulighed for at bestå studiet, tager han springet og bliver detektiv. Og det valg belønner skæbnen ved at sende ham på sporet af overlægen Jantzen, som vil stjæle en kostbar rubin fra Nationalmuseet.
1949
17-årige Majs største drøm er at komme på en scene eller til en mikrofon. Hun banker på alle vegne uden at komme nærmere på at få en fod inden for showbusiness-døren. Så da hendes søster vinder konkurrencen “Prinsesse for en dag” og bliver syg, ser Maj sit snit til at springe til.