Efter succesfulde år i Amerika er Andreas tilbage i Danmark for at gøre et gammelt regnskab op. En stor uret blev nemlig begået imod ham som ung tjenestedreng på Hovgården. Andreas har heller ikke glemt sin gamle flamme, Karen, som han vil have med tilbage til Amerika. Men overraskelser venter ham på den gamle egn.
1954
Da tre velhavende københavnere kommer til den lille vesterhavsby Hu, skaber det sandfygning i klitterne. Efter en meget våd aften og nat på kroen – hvor de på flere måder er i nærkontakt med de lokale – beslutter deres hustruer at tage over for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i det lille fiskerleje.
1966
Baseret på en bog
I en haveforening i Kongelunden på Amager bliver Olsen fyret fra sit tjenerjob, Anna opdager, at hun er gravid uden for ægteskab, og Jørgens kæreste slår op med ham. Men der er håb og sommer forude, for der kommer altid en sporvogn og en pige til.
1953
Danske film
Regitze og hendes mand, Karl Aage, dækker op til fest i deres kolonihave for venner og bekendte. Som aftenen skrider frem, flyder minderne op til overfladen – om deres liv sammen, om sejre og nederlag, konflikter og forløsninger. Og under det hele ligger en afgørende hemmelighed, som giver festen ekstra tyngde.
1989
Bodil-vinder
I 50’ernes København går den 17-årige arbejderdreng Johnny Larsen rundt og er ved at blive voksen. Han er gået ud af skolen og skal forsøge at finde sig et ståsted, men arbejdsmarkedet er barsk, og det samme er kærligheden. Der er ikke mere hjælp at hente derhjemme, for det eneste han ser i forældrene er et billede på, hvordan han ikke vil være.
1979
Den forældreløse pige Winnie kommer til Danmark med sin bamse for at bo hos sin faster Anna. I lufthavnen bliver hun dog bortført af nogle banditter under ledelse af smugleren 'Fløjten'. Winnie er ikke sådan at ryste - heller ikke da politet ankommer til smuglernes villa en mørk nat, og hele fem tøjbamser pludselig er i spil.
1969
Dansk filmskat
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.
1965
Tre piger fra hvert sit sted i Jylland, som ikke kender hinanden, modtager det samme brev fra en advkoat: En invitation til en måneds ophold i deres afdøde mors hus. Overraskelsernes tid er dog først lige begyndt for de tre, der i løbet af opholdet kommer til at lære hinanden – og ikke mindst sandheden om deres fælles fortid – at kende.
1957
Kvindedag
Martin vender hjem efter ni år i udlandet og slår sig ned hos sin søster, der driver en kro - men forandringens vinde blæser på det idylliske landsted. Mest skuffet er Martin over, at hans ungdomskæreste Martha har giftet sig med Just Hovmand, som ejer det forgældede gods Lunehøj. Martin starter en maskinstation for at hjælpe Martha og hendes mand, men dette skaber røre på egnen og roder op i gamle forhold - og snart er kampen om Lunehøjs fremtid i gang.
1962
Gabriel von Eisenstein har gjort sin ven doktor Falke til grin Wiens borgerskab ved at lade ham sove i en offentlig park klædt ud som flagermus. ‘Flagermusen’ iværksætter nu sin hævn, der involverer et stort persongalleri til bal hos en russisk prins. Det bliver en aften med fejende flotte danse, dejlige sange og en storslået afslutning.
Ved den tyske besættelses ophør skjuler Oberst Heinecken (Thomas Eje) det tyske rigsguld på frk. Jensens (Birgit Sadolin) Pensionat i Sommerby. 44 år senere ankommer Heineckens søn for at lede efter guldet...
Musik