Kunstanmelderen Martin og hustruen Karins hjem er altid fuld af børn og svigerbørn med de glæder og sorger, ung kærlighed medfører. Når nogen mangler penge, er omkvædet “far betaler” – mens Karin og Martin aldrig har haft tid eller råd til en bryllupsrejse. Det planlægger Karin at rette op på - men kan de overhovedet få lov til at tage afsted?
1946
Ungdomslederen Johansen smugler en bog med hjem fra Paris. Omslaget er anonymt, men ordenes kraft er stærk. Det opdager også Johansens søn og derefter en række andre mennesker. Alle der får bogen i hænderne må sande, at læsningen forandrer dem.
1953
Baseret på en bog
Max og Gretes ægteskab er turbulent, især på grund af hendes voldsomme jalousi. Spændingerne bliver gjort ikke mindre af Max' hidsighed. Da Grete en dag glemmer sin taske i en forretning, sætter det gang i en række begivenheder, der får ægteparret på farlig konfrontationskurs og Max i politiets søgelys.
1952
Dansk filmskat
Det slår ringe i vandet i det lille fiskerleje Vangeby, da den afdøde fisker Poulsens unge nevø, Martin, kommer for at besigtige sin arv. Hvad vil han gøre med kutteren og det lille hus? Nysgerrigheden er stor, og snart bliver ringene til bølger, da Martins øjne falder på Anna, datteren på den store Møllegården.
1960
Den livsglade vagabond Martin har været vidt omkring, siden han som ung tjente på Bakkegården. Nu er han tilbage på egnen og opdager, at hans ungdoms kærlighed, Anna, er i store problemer på Bakkegården. Den unge Anders, som er flygtet fra sin plads på en nærliggende gård, slår følge med Martin – men de to vagabonder må sande, at der skal mere end en sang til at hjælpe Anna.
1958
Jørgen von Hejden hedder nok von og er fin af fødsel, men han er en fattig pianist og uforbederlig spillefugl. Da han gifter sig med skibsrederdatteren Marianne, er det kun for pengenes skyld. Men allerede på bryllupsnatten må Jørgen må indse, at Marianne er mere end bare en smuk hæveautomat.
Den norske studerende Steen indgår et væddemål med sine to charlataner til chefer om, hvorvidt han i 24 timer kan afholde sig fra at sige ét usandt ord. Men et døgn uden løgn bliver sværere, end Steen havde troet, og inden døgnet er omme, er selv hans forlovelse med den smukke Greta kommet i fare.
1963
Blandt Fyns blide beboere og gyldne marker har enken Dora hjemme på Uglegården. Hendes tre stedsønner terroriserer lokalbefolkningen og vil presse Thorup, som ejer den forgældede Mosegården, til at sælge. Thorup hidkalder derfor sin nevø Henrik, som tager kampen op imod brødrene på Uglegården - i både forretninger og kærlighed.
1967
Ida vender hjem til sin fars gamle købmandsgård med en dugfrisk studentereksamen i hånden. På overfladen er alt, som det plejer, og Ida og kommisen Carsten udvikler hurtigt et godt øje til hinanden. Men i skyggerne arbejder en forkælet godsejersøn og gældsat autoforhandler på at stikke en kæp i hjulet på både det unge pars kærlighed og købmandsgårdens fremtid. Og bliver det så overhovedet værd at fejre jul?
1951
Bodil-vinder
På Flintegården bor den gamle Kresten afsondret fra omverdenen med sin datter Else. Rygterne på egnen hvisker om, at gården er forbandet efter Krestens brors tragiske død mange år tidligere. Den unge landmand Jesper kommer til gården efter at være blevet svigtet af sin kæreste, og på trods af Krestens hårdhed og gårdens forfaldne stand, bliver han og vinder Elses gunst. Men tragedierne er ikke færdige med at ramme Flintegården.
1956
Da enkemanden Lasse flytter fra Skåne til Bornholm med sønnen Pelle, er det med håb om at kunne forsørge dem begge. Det lykkes Lasse at finde arbejde som daglejer på en gård. Men nu må både han og Pelle kæmpe, så godt de kan, allernederst i gårdens hierarki.
1987
Oscar-vinder
Under en togrejse møder Carolus, magister i litteratur, den charmerende italiener Enrico. De to mænd diskuterer erotik, og det ender med et væddemål: På få dage i København skal Enrico forføre fire kvinder. Tilfældig- og uheldigvis er Carolus’ kone den første, Enrico udser sig, og det sætter gang i forviklingerne.
1957