Thrillers, spændingsfilm eller nervepirrende fortællinger. Kært barn har mange navne, og det samme kan siges om denne genre, du har klikket dig ind på. Thrillerfilmen blander træk fra flere forskellige genrer, blandt andet kriminalfilmen , actionfilmen og gyseren . Thrillerfilm er ofte karakteriseret ved at gøre brug af spænding og suspense. To thrill betyder oversat fra engelsk at begejstre, og i forbindelse med genren opstår begejstringen i kraft af den nervepirrende handling, der udspiller sig i filmen.
På Nordisk Film+ kan du finde gode og spændende thrillerfilm, blandt andet nogle af de allerbedste danske thrillers fra Afdeling Q -samlingen og populære thrillers fra Hollywood. Så find popcornene frem og gør dig klar til en nervepirrende oplevelse. I aften får du helt sikkert pulsen op, når du skal forsøge at gætte, hvem morderen i filmen er.
Thrillerfilm er en forholdsvis bred genre, der kan indeholde mange, ofte overlappende, undergenrer. Men hvad betyder “thriller” egentlig? Helt overordnet kan ordet “thrill” defineres som det at gyse, begejstre, betage, skælve eller dire. Altså alt sammen noget, som har at gøre med nogle kropslige og fysiske reaktioner. Og thrillerfilm kendetegnes netop ved at aktivere nogle bestemte typer af fysiske og psykiske reaktioner hos sit publikum.
Suspense, surprise, usikkerhed og angst udgør ofte vigtige elementer i thrillerfilmen. Publikum skal nemlig helst føle sig lidt ængstelige og nervøse, mens filmen hele tiden ansporer dem til at forvente det allerværste. Vi skal sidde og bide negle, helt ude på kanten af sofaen, mens vi følger med i, hvad der sker lige om lidt.
Men hvad betyder suspense og surprise egentlig? Suspense og surprise er forskellige fortælleteknikker, som ofte bruges i thrillerfilmen. Ved suspense trækkes spændingen ud i lang tid – så længe, at den ofte kan blive uudholdelig. Her består det nervepirrende i, at vi hele tiden forventer, at der lige om lidt sker noget uhyggeligt. Ved surprise er det omvendt det uventede, som skal forskrække os. Altså noget, der ud af det blå dukker op og overrasker os.
En thrillerfilm er uhyggelig – ligesom gyserfilmen – men thrillerfilmen lægger også ofte vægt på opklaringen af en forbrydelse. Nogle af de mest berømte thrillerfilm omhandler for eksempel en skummel seriemorder, hvor vi får lov til at følge med i politiets efterforskning og opklaring af de forbrydelser, som seriemorderen begår undervejs.
Thriller-genren har altså en del tilfælles med gyserfilmen, men en af de væsentlige forskelle er, at thrillerfilmen ikke fokuserer så meget på selve volden, blodet og de makabre hændelser. I stedet er det truslen og opklaringen, der fylder. Thrillerfilm udspiller sig også ofte i en helt almindelig verden. Monsteret i thrillerfilmen er derfor ikke en vampyr eller et spøgelse, men derimod et helt almindeligt menneske. Og netop det med, at det kan være hvem som helst, er faktisk noget af det mest skræmmende ved thrilleren. For hvem ved. Måske går morderen faktisk rundt iblandt os?
Ofte er det ikke en rar verden, der bliver skildret i thrillerfilmen. I stedet er den præget af bedrag, mystiske mord og skumle bagtanker. Det menneskelige dårskab og dets tvivlsomme motiver bygger på den måde spændingen op, og ofte handler thrillerfilmen også om, at hovedpersonen skal forsøge at kæmpe imod eller overleve de mange grusomme hændelser.
I undergenren, psykologisk thriller, kredser spændingen sig om hovedkarakterens indre. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hovedpersonen bliver i tvivl om sin egen mentale tilstand. Men det kan faktisk også ske ved, at filmen påvirker tilskuerens usikkerhed.
Måske har du prøvet det før? Du sidder og ser en film, og pludselig tager plottet en helt uventet drejning. Et såkaldt plottwist. Og nu bliver du pludselig i tvivl om hvorvidt, at du overhovedet kan stole på alt det, du lige har set. Filmen har ført dig bag lyset, og du får en pludselig trang til at se filmen forfra. For hvad skete der lige? Sådan er det ofte med den psykologiske thriller.
Lyder det som en film for dig? Find de gode thrillers her på siden og gør dig klar til at blive taget med rundt i manegen.
Når man taler om danske thrillerfilm, så kommer vi ikke uden om Afdeling Q -filmsamlingen . Filmene tager udgangspunkt i de ekstremt populære kriminalromaner, som er skrevet af den succesfulde krimiforfatter Jussi Adler-Olsen. Hovedpersonerne i Afdeling Q-universet er de to kriminalbetjente, Carl Mørck og Assad, som efterforsker gamle, uopklarede sager i politigårdens kælderrum.
Er du vild med Afdeling Q-filmene, så kan du med garanti finde en thrillerfilm i vores udvalg, som falder i din smag.
Er du til nervepirrende thrillers? Så er du havnet det helt rigtige sted. Hos Nordisk Film+ finder du film i mange forskellige genrer, og vi udskifter løbende vores filmudvalg, så du altid kan finde ny og spændende underholdning.
Så sæt dig godt til rette i sofaen, og gør dig klar til en nervepirrende oplevelse med en spændende thrillerfilm. God fornøjelse!