Er du på udkig efter god underholdning med en sjov og bemærkelsesværdig skuespiller til din filmaften? Så er Ole Svane Thestrup lige sagen. Han er manden, der har leveret legendariske filmcitater til nogle af Danmarks bedste og mest omtalte film. I næsten 40 år var han aktiv som skuespiller og nåede at medvirke i 33 film, 23 tv-serier og 10 revyer. I 2017 satte lungekræften dog en stopper for en ellers strålende karriere, og året efter gik han bort. Dyk ned i filmudvalget på Nordisk Film+, og lad dig underholde af Ole Thestrups komiske og mere alvorlige roller.
Som ung og nyuddannet med studenterhuen i hånden var skuespil ikke det første, som Ole Thestrup havde i tankerne. Han engagerede sig først i det århusianske musikliv og dernæst kort som journalistelev i Hobro. Da han senere fik øjnene op for skuespillet, tog han tre år med dramaturgi på Aarhus Universitet og dernæst tre år ved skuespillerskolen på Aarhus Teater. Endelig var han uddannet skuespiller og klar til at indtage de danske scener med sit store talent.
Selvom han fortsat var fastansat på Aarhus Teater, gjorde han sig bemærket i flere musicals. Dette førte til et tilbud om fastansættelse fra Det Kongelige Teater – et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Teaterkarrieren gik strålende, og han havde stor succes i kendte teaterforestillinger, som:
Ole Thestrup besluttede sig for at blive freelance skuespiller, og sideløbende med teatret prøvede han kræfter med film. I de første mange film fik han kun mindre, navnløse roller som buschauffør, elevatormand og entreprenør. I 1984 slog han igennem som den lede idrætslærer i Bille Augusts børneklassiker Busters Verden. Hans uendelige råben og nedladende attitude fik hele Danmark til at krumme tæer. Men det imponerede til gengæld filminstruktørerne og ledte til mange flere jobtilbud, særligt i tv-serier.
Men rollerne var desværre ikke med til at fastholde ham på radaren, og sideløbende kæmpede han med et alkoholmisbrug. Efter intensiv alkoholbehandling gjorde han et stort comeback i 2000 som originalen Alfred Jæger i Blinkende lygter. Alfred Jæger fræser rundt i skoven og udlever sin største passion – nemlig jagt.Her husker du ham nok bedst for citaterne: “Hva skø’ du den me’?” og “Vi jager!”.
Selvom skuespilleren Ole Thestrup aldrig landede en hovedrolle, formåede han stadig at opbygge en karriere som et komisk brokkehoved og en af dansk films absolut sureste og mest usympatiske mænd. På CV’et har han en masse mindeværdige biroller, som for evigt vil være nedskrevet i dansk filmhistorie. I tv-serien Borgen gør han dog en lille undtagelse som karakteren Svend Åge Saltum, der godt nok er en smule racistisk, men stadig formår at vække medlidenhed hos seerne.
I film som De grønne slagtere og Adams æbler påtager han sig to perfekte modstanderroller, der ikke har nogen form for sympati med de ledende karakterer. Rollerne som henholdsvis Holger og Dr. Kolberg viser i grove træk, hvad han var allerbedst til foran kameraet: Nemlig at skælde ud og forbande folk omkring ham – og tilmed gøre det overbevisende. Men når kameraet blev slukket, og Ole Thestrup tog masken af, gemte der sig en helt anden person.
Flere af hans kollegaer på filmen Mænd og høns omtalte Ole Thestrup som “holdets far”. “Der skete noget sjovt, da Ole Thestrup kom ud på settet. Der sænkede sig en ro, og alle blev trygge. Nu kunne det ikke gå helt galt", har Anders Thomas Jensen fortalt til Soundvenue. En af Danmarks største skuespillere, Mads Mikkelsen, udtalte i samme ombæring: “Når Ole ikke var der til læseprøverne, kæmpede vi alle sammen om at få lov til at sige hans replikker. Men uanset hvor meget vi prøvede, var vi ikke i nærheden af at lyde som ham. Han er unik”.
I virkeligheden var Ole Thestrup det modsatte af mange af sine filmroller. Måske derfor mestrede han dem til perfektion. Selvom han i det private levede med små armbevægelser og en rolig stemme, var hans liv præget af mange bump på vejen. Særligt alkoholen var en følgesvend gennem flere årtier – helt fra teenageårene og indtil han drak sin sidste øl i 1997 efter en effektiv Minnesotakur. Herefter overvejede han at droppe skuespillet grundet hans svækkede hukommelse og koncentrationsevne. Men sådan ville skæbnen det heldigvis ikke. På Betty Nansen Teatret blev han tilbudt roller med enkelte replikker, som langsomt kunne få ham tilbage til skuespillerlivet. Den første film som tørlagt alkoholiker var intet mindre end Blinkende lygter.
I 2018 mistede Danmark en af de stærkeste karakterskuespillere i dansk filmhistorie til lungekræft. Han efterlod sig ægtefællen Hanne Marie Knudsen, som han havde været gift med siden 1991, og tre børn.
På Nordisk Film+ er vi vilde med Ole Thestrups talent. Derfor ønsker vi at forkæle dig med flere af hans præstationer. Vi har både morsomme komedier og hjertevarme familiefilm med Ole Thestrup på rollelisten.
Er du mere i humør til Mads Mikkelsen , Sidse Babett Knudsen eller Nikolaj Coster-Waldau , kan du også få fornøjelsen af deres talenter her på Nordisk Film+. Som en bonus sørger vi for at udskifte vores filmudvalg løbende, så du altid har ny og spændende underholdning til din filmaften. Glæd dig til timevis af streaming med et abonnement på Nordisk Film+.