Sus og Sonny bliver gravide, og Niller og Lizzie adopterer en lille pige. Familielivet kører tilsyneladende på skinner for begge par, men trafikuheld og affærer kan afspore det meste. Og så kan den eneste ene vise sig at være en helt anden, end man troede.
Hella JoofLars KaalundNiels OlsenSidse Babett KnudsenPaprika SteenSøs EgelindSofie GråbølBerrit KvorningRafael Edholm
dansk
dansk
Den eneste ene
HD
7 år
Den eneste ene bliver ikke uden grund ofte beskrevet som den bedste danske romantiske komedie i nyere tid. Susanne Biers film fra 1999 rammer en helt særlig balance mellem humor, varme og hverdagsrealistiske relationer. Med et stærkt cast, et skarpt manuskript af Kim Fupz Aakeson og en række replikker, der stadig lever i den danske folkesjæl, står filmen som en romantisk komedie, der fortsat føles frisk og relevant. På Nordisk Film+ kan du (gen)opleve fortællingen om Sus, Niller og den kærlighed, der opstår, når ingen rigtig leder efter den.
Hovedpersonerne - spillet af Sidse Babett Knudsen og Niels Olsen - er begge gift. Men ikke med hinanden. Fra filmens begyndelse møder vi nemlig to andre par: Sus og Sonny og Niller og Lizzie.
Sus (spillet af Sidse Babett Knudsen) og Sonny (spillet af Rafael Edholm) er gift, men er ikke helt enige om, hvor deres liv er på vej hen. Udadtil ønsker de sig begge et barn og har opsøgt fertilitetsbehandling, fordi det ikke vil lykkes. Det viser sig dog, at det egentlig er fordi, Sus har undgået graviditet ved kun at have samleje lige efter sin menstruation. Da de får styr på situationen, bliver Sus hurtigt gravid, men skæbnen vil, at Sus samtidig opdager, at Sonny har en affære, hvorfor hun vælger at forlade ham.
Parallelt følger vi Niller (spillet af Niels Olsen) og Lizzie (spillet af Søs Egelind). De er i gang med at adoptere en lille pige fra Afrika ved navn Mgala, og Niller forsøger loyalt at følge med i Lizzies store planer. Men samme dag, som adoptivdatteren kommer hjem, kommer Lizzie ud for en bilulykke og dør. Niller vælger at beholde Mgala, og midt i chokket og sorgen vender han tilbage til arbejdet og møder i den forbindelse Sus.
Her opstår en stille varme mellem dem, som de ikke helt ved, hvordan de skal håndtere. Fra hver deres afbrudte forhold søger de igen fodfæste, og filmen følger med både humor og hjerte den spirende kærlighed, der opstår, når to mennesker mødes på et tidspunkt i livet, hvor ingen af dem havde forventet det.
Den eneste ene har i dag kultstatus, og det ses også på måden, hvor mange af karakterernes citater lever videre i dag. De ikoniske replikker rammer en helt særlig kombination af tør humor og varme stikpiller mellem karaktererne. Mange af dem er endda blevet en del af vores fælles sprog – brugt i alt fra venners interne jokes til tv-referencer og memes.
Her er nogle af de mest mindeværdige citater fra filmen:
Den eneste ene er en af de mest markante romantiske komedier i nyere dansk filmhistorie, og dens gennemslagskraft kan stadig mærkes. Filmen blev en enorm publikumssucces og solgte næsten 850.000 biografbilletter, hvilket var nok til at gøre den til årets mest sete danske film i 1999. Succesen blev samtidig fulgt op af kritikerros, og filmen modtog både Bodilpriser og Robertpriser, blandt andet for Bedste danske film. Flere af skuespillerne blev også hædret for deres præstationer, blandt andet Niels Olsen, som fik en Robert for Årets Mandlige Hovedrolle, og Sidse Babett Knudsen fik for Årets Kvindelige Hovedrolle.
Skal du se Den eneste ene i aften? Glæd dig til at se en fantastisk præstation af Sidse Babett Knudsen, Niels Olsen, Paprika Steen, Sofie Gråbøl og alle de andre store danske skuespillere. Stream den her på Nordisk Film+. Vi tør godt love, at du føler dig underholdt fra start til slut.