Mikael er studerende og natklubpianist og ramt af en stærk lede ved det, han ser som en verden i moralsk forfald. Hans tørst efter renhed bliver endelig slukket, da han møder Tina. Indtil han opdager, at hun står i forhold til sin chef, en kynisk filminstruktør. Ude af sig selv besøger Mikael filmsettet og roder sig ud i en farlig forvirring mellem fiktion og virkelighed, der kan ende fatalt.
1962
Bodil-vinder
Sus er ikke så lidt foretagsom. Udover sit arbejde som avisbud for bladet Byen træner hun til VM i brystsvømning. Anderledes passiv er hendes digterven med det sigende navn Stille. Han ønsker sig inderligt et job på Byen, men bliver kontant afvist af redaktøren med kravet “Skaf en sensation!”. Sus springer klar til at hjælpe, og vennerne turer byen rundt efter et scoop. Det går galt på et utal af måder. Lige indtil de kommer på sporet af en gruppe juveltyve.
1934
Danske film
I gamle dage, ude på landet, går den unge Lisbeth rundt. Hendes hjerte banker kun for den fattige fisker Jokum, men hverken hendes far eller to lokale og velhavende ungkarle har tænkt sig, at de skal få hinanden. Alt kan dog endnu ske med kærligheden en søndag på Amager.
1941